
Nyhavn byder på interessant historie, smukke bygninger og skibe, samt et væld af gastronomiske og stemningsfulde oplevelser. Når solen står højt på himmelen og temperaturerne luner, er Nyhavn fyldt med lokale københavnere og turister. De mange besøgende nyder ofte et koldt glas fra kajen eller besøger en af de mange restauranter, der i særdeleshed specialiserer sig i det gamle danske køkken. Det er ikke muligt at sejle ind i Nyhavn med en Goboat, men du kan stadig se de farvestrålende bygninger, som udgør en del af Københavns gamle havnekvarter.